Aktiviteter

green.png

Aktiviteter

Der er traditionen tro plads til alle! I kan spille et hyggeligt spil med kollegaerne, lægge op til den helt store dyst mellem institutterne, hyggesnakke og nyde kolde forfriskninger i BASECAMP.

Se de forskellige aktiviteter herunder og bliv klogere på, hvad I skal bruge dagen på.

Vi har delt dagens aktiviteter op i tre kategorier:
- SOCIAL RELAXATION
- FRIENDLY COMPETITION
- SPORTS ACTIVITIES

I kan tilmelde jeres hold fra den 12. juni 2019. I modtager mere information om holdtilmeldingen på mail.

SOCIAL RELAXATION

For dem, som har lyst til at tage en pause med kollegaerne. I BASECAMP er der liv og hygge - snup en kaffe, øl eller sodavand og få vendt verden med kollegaerne.

ST NEW TALENTS

I år har vi et nyt musikprogram om eftermiddagen, hvor vi har samlet 3 forskellige up coming solister og sat dem sammen med en hardcore trio, der er klar til at spille de nyeste toner for jer. I kan vælge denne som en aktivitet i det tredje aktivitetsmodul og vi lægger løbende smagsprøver op når holdtilmeldingen åbner.

green-1.2.png

FRIENDLY COMPETITION

Dart

Pas på den spidse ende og sørg for at sigte. I dette spil dart starter man med 501 point og skal ramme felterne så man rammer præcist 0 - det betyder, at dine matematikkundskaber også bliver sat i spil.

Kroket

Kroket har eksisteret i århundreder. Konger og dronninger har spillet det i de kongelige haver.
Holdene får to kugler, som skal drives gennem samtlige buer og ramme pælene. Det hold der først får begge kugler rundt på banen og rammer startpælen har vundet.

Kæmpe Klodsmajor

Man skal have både fysiske og psykiske færdigheder for at vinde i kæmpe klodsmajor. Det er et simpelt spil, hvor tårnet bliver højere og højere og mere og mere ustabilt. Så være sikker på at dit hold har rolige hænder.

Mölkky

Spillet Mölkky stammer fra Finland og er en version af vikingespil. Her handler det om at ramme de rigtige pinde. Pindene er nummereret og det hold, som formår at nå præcist 50 point har vundet. Men husk at man skal ramme hver gang - rammer man ikke mindst én pind, så er man ude.

Hjernevrideren

Hjernevrideren skal ruske op i de små grå og udfordrer jeres holds induktive evner. I hjernevrideren skal små dele samles på en logisk vis. For at løse udfordringen forudsætter det overblik og genkendelse af mønstre hos holdet. Det hold der løser flest på tid har vundet.

Slå søm i

I kender det fra byfesten, pubben eller måske havefesten. Måske vil I tage revanche fra sidste år? Det handler ikke (nødvendigvis) kun om muskler, men lige så meget om teknik og præcision. Kort og godt skal holdene dyste mod hinanden om først at slå et kæmpe søm i en stor træstub med færrest mulige slag.

Stige Golf

Dette hyggelige have-spil er enkelt og sjovt. Her går det ud på at kaste slyngerne hen imod stativet og score point på stigen uden at de falder af. Det hold der først får 21 point, vinder spillet.

Water Balls

Water balls er en stor bold på 2 meter i diameter, som I vil blive lukket ind i. I kan nu gå på vandet inde i bolden, og enten give den fuld gas, eller nyde roen i at befinde sig i sin egen boble midt på vandet. I begge tilfælde vil det være en oplevelse, som I nok ikke har prøvet før, og vil helt sikkert være noget som I vil huske.

SPORTS ACTIVITIES

Ballebold

Ballebold kræver overblik og masser af sjove bevægelser. Alle spillere bliver udstyret med veste af velcro, så I kan gribe bolden med bagdelen eller hvad der nu kommer først for afleveringen, bare ikke hænderne. Den bløde bold giver desuden de mindre boldstærke bedre mulighed for at være med.

Bumper balls

Vil I prøve at spille foldbold pakket ind i en airbag? Lave vilde tricks og tacklinger uden at komme til skade? Så tag et spil fodbold mod dine kollegaer, men pas på - det kan være svært at komme på benene igen efter at være blevet væltet.

Disc Golf

Vil I gerne bevæge jer lidt rundt, uden at det bliver for fysisk hårdt, og har I samtidig lyst til at konkurrere med kollegaer? Så er Disc golf det rigtige for jer. Disc golf læner sig op ad traditionel golf, men i stedet for kølle og bold bruger man en specialdesignet frisbee, som skal kastes i en særlig kurv.

Handicap Rundbold

Du kender det fra folkeskolen - men denne version af rundbold er krydret med et sjovt twist, hvor alle spillere får tildelt et “handicap”, som gør det sjovt og uforudsigeligt. Så vær klar til at grine sammen med dine kollegaer når i spiller Handicap Rundbold.

Høvdingebold

Er I hurtige på fødderne, har en god boldarm, laver et godt rullefald eller har I blot lyst til grin og en sjov leg? Så meld jer til høvdingebold. Her kæmper to hold mod hinanden om at skyde et andet holds spillere ud af banen og samtidig undgå at blive ramt af modstanderens bolde.

Touch Rugby

Touch Rugby er en variant af den klassiske rugby, hvor spillerne ikke tackler hinanden i den traditionelle forstand, men i stedet rører deres modstandere ved hjælp af deres hænder på en hvilken som helst del af kroppen, tøj, eller bolden. Så hvis I har lyst til et frisk pust af rugby, så er dette sporten for jer.

Volleyball

Har I lyst til lidt sved på panden og træne jeres serv? Har jeres hold appetit på at udfordre andre i en sportslig aktivitet? Så meld jer til Volleyball og giv de andre hold kamp til stregen!